Kategorier
Festival

Skør med Rock ONLINE 2021!

Den 2. september 2021 afholder vi Skør med Rock online på SMRs facebookside. Foreløbig bliver tidsrummet fra 12.00-20.00, hvor der afvikles livekoncerter på Kultur- & kontaktsted Kragelund, Dybrovej 21, 8270 Højbjerg (nær Aarhus), som så streames direkte på SMRs Facebookside (Skør med Rock | Facebook).

Bandet ankommer en times tid før koncertstart, og der vil være forplejning undervejs. Hvis man ikke ønsker at blive filmet, kan man vælge blot at streame lyden, men vi foretrækker, at vi også får billedet med. Man kan også selv have optaget streamingen i forvejen, så vi får den tilsendt nogle dage inden, men vi forbeholder os retten til at afvise videoen, hvis den er i teknisk for ringe kvalitet.

Bands kan tilmelde sig fra nu af på email: hery@aarhus.dk.

Bandet oplyser i mailen følgende:

  • Navn på band eller kunstner;
  • kontaktperson og mail;
  • hvor længe man ønsker at spille (15 min – max 45 min.);
  • I hvilket tidsrum man ønsker at optræde i (jo længere tidsrum jo bedre, da det bliver nemmere at arrangere).

Deadline for tilmelding bliver til og med søndag d. 8. august, hvorefter det endelige program udfærdiges og sendes til godkendelse hos kontaktpersonerne.

MVH Skør med Rock 2021